Dansk Folkeparti kerer sig om alle danskere. Vi er stolte af det danske velfærdssystem, hvoraf det sociale system har som formål at gribe dem, der har behov for hjælp.
Alle kan blive ramt af ulykker og miste arbejdsevnen. Alle kan blive ramt af kritisk og livstruende sygdomme, som kræver sundhedsfaglig assistance og hospitalshjælp. Og alle kan få et handicap – fysisk som psykisk – der udfordrer os i vores dagligdag, så vi har behov for hjælp og hjælpemidler, til at klare hverdagen. Derfor har vi opbygget det velfærdssystem, vi har i dag: et sikkerhedsnet for alle danskere, uanset i hvilken form man har behov for hjælp.
At være borger i Danmark betyder, at man er en del af et fællesskab, hvor man yder og bidrager med, hvad man har og kan; at man arbejder og betaler sin skat til det fælles – som til gengæld yder én hjælp og støtte, når behovet opstår. Mennesker er forskellige, og det er forskelligt, hvad, hvordan og hvor meget, vi hver især kan bidrage med. Men velfærdssamfundet og fællesskabet har som forudsætning og hviler på den moralske pligt, at alle yder deres bedste.
Tilliden
Danskerne har som folk en naturlig og gensidig samhørighed, som bygger på fælles historisk baggrund, på tro og kultur, sprog, vaner og uskrevne regler. Danskerne har en sjælden og prisværdig tillid til hinanden og heldigvis en berettiget tillid til det offentlige system, særligt når vi har behov for det. Dansk Folkeparti hylder friheden, ligheden og det stærke fællesskab, som kendetegner det danske velfærdssamfund.
Velfærdssamfundet
I Danmark har vi ret til gratis undervisning, uddannelse og behandling i sundhedsvæsenet. Og mister vi vores arbejdsevne, bolig, job eller fodfæstet i livet, er der et system, der tilbyder os den nødvendige hjælp. Er man udsat og svag, herunder med et fysisk eller psykisk handicap, har et barn eller en forælder, der har ekstra behov for støtte, så er velfærdssystemet ligeledes til for at hjælpe.
Det er Dansk Folkeparti stor tilhænger af, for det gør, uligheden imellem danskerne ikke er urimelig stor. Alle har så at sige samme muligheder i livet.
Socialt udsatte
Uanset hvilken hjælp man har behov for, om man er barn, der ikke trives i skolen, ung som ikke trives i familien, voksen hjemløs med en psykisk sygdom, eller ældre der har mistet evnen til at tage vare på sig selv, så skal man som borger i vores velfærdssamfund have den nødvendige hjælp og støtte.
Borgere, der lever som hjemløse eller stofmisbrugere, der ikke kan få dagen og vejen til at hænge sammen, skal have den nødvendige hjælp og støtte.
Vi skal hjælpe hjemløse med et sted at bo, hvis de ønsker det, og indrette boliger på de præmisser de ønsker. Men vi skal også respektere, hvis de ønsker en helt anden tilværelse og boform.
Stofmisbrugere skal hjælpes til en værdig tilværelse, hvor stoffer ikke indgår som et livsvilkår. Og de skal tilbydes den nødvendige stofafhængighedsbehandling, som de måtte have behov for.
Psykisk syge skal motiveres og tilbydes den rette psykologiske, psykiatriske og medicinske behandling. Og der skal være garanti for nok sengepladser i psykiatrien, så der er den nødvendige kapacitet.
Det er præcis sådan, velfærdssystemet skal fungere, så der er ressourcer og muligheder for alle til at få den nødvendige hjælp, som de måtte have behov for.