Det, der udspillede sig på Nørrebro, hvor grupper åbent hyldede en afdød iransk diktator, er ikke bare en provokation. Det er et råb om, at der i Danmark findes miljøer, hvor vores værdier ikke bare udfordres, men direkte hånes. At mennesker, der lever i et frit land, vælger at fejre en mand, der byggede sit styre på religiøs underkastelse, kvindeundertrykkelse og brutalitet, viser med al tydelighed, at der er lommer i Danmark, hvor loyaliteten mod vores samfund ikke eksisterer.
Danmark bygger på et kristent kulturgrundlag. Det er herfra vores syn på menneskets værdighed, frihed og ansvar udspringer. Det er herfra vores demokrati, vores ligestilling og vores retsstat har vokset sig stærke. Og det er netop disse værdier, islamistiske ideologier ønsker at nedbryde. Det er ikke en kulturel nuance. Det er en direkte værdikonflikt mellem et frit folk og en ideologi, der vil erstatte frihed med religiøs tvang.
Dansk Folkeparti har i årtier advaret mod, at Danmark ikke kan bevare sin sammenhængskraft, hvis vi accepterer, at antidemokratiske ideologier får lov at slå rod i vores gader. Morten Messerschmidt har gentagne gange understreget, at Danmark ikke kun skal forsvare sine grænser, men også sit værdigrundlag. Han har gjort det klart, at ytringsfriheden ikke må blive et skjold for dem, der ønsker at afskaffe den. Når friheden bruges til at hylde tyranner, er det ikke et tegn på styrke – det er et tegn på, at vi har været for passive.
Et demokrati, der ikke forsvarer sig selv, overlever ikke. Et kristent præget land, der ikke værner om sit fundament, mister det. Og et folk, der ikke står sammen om sine værdier, mister sin sammenhængskraft. Nørrebro er derfor ikke bare en lokal hændelse. Det er et symbol på en større kamp om Danmarks fremtid. Skal vi acceptere, at der opstår enklaver, hvor danske normer ikke gælder? Skal vi se til, mens islamistiske ideologier får lov at fylde mere og mere i det offentlige rum?
Er det på tide at vi gør noget ved det?