Category: Dansk Folkeparti

Danmarks Grundlov fastslår i §4, at “den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten”. Denne bestemmelse giver folkekirken en særstilling, som intet andet trossamfund har, og den afspejler den historiske og kulturelle betydning, kristendommen – særligt den lutherske tradition – har haft for udviklingen af den danske stat.

Samtidig kræver §6, at regenten skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke, hvilket yderligere understreger kristendommens forfatningsmæssige forankring.

Selvom Grundloven også sikrer religionsfrihed i §§67–70, betyder folkekirkens særstatus, at kristne højtider som jul, påske og pinse er officielle helligdage, mens andre religioners højtider ikke automatisk får samme status.

Det er netop grunden til, at Eid – trods sin store betydning for muslimer i Danmark – ikke har statslig accept som helligdag. For at en religiøs højtid kan blive officiel helligdag, kræver det politisk beslutning og lovgivning, og historisk har staten kun anerkendt helligdage knyttet til folkekirken. 

Dansk Folkeparti har traditionelt været en stærk fortaler for at bevare Danmarks kristne kulturarv og folkekirkens særstatus. Partiet afviser derfor, at Eid eller andre ikke‑kristne højtider skal have officiel helligdagsstatus. DF begrunder det med, at danske helligdage er en del af landets historiske og kulturelle fundament, og at ændringer i helligdagskalenderen ville udvande den kristne identitet, som partiet mener, Danmark bør værne om.

DF argumenterer også for, at integration ikke styrkes ved at ændre danske traditioner, men ved at nye borgere tilpasser sig de eksisterende rammer.

Dansk Folkeparti ønsker et sundhedsvæsen, der fungerer effektivt og er tilgængeligt for alle – uanset hvor man bor. Der skal være nok SOSU’er, sygeplejersker og læger, og derfor vil partiet styrke rekruttering, arbejdsmiljø og videreuddannelse. Ventelisterne skal ned, patientrettighederne styrkes, og private tilbud skal bruges som supplement, når det er nødvendigt. Forebyggelse skal fylde mere, og der skal investeres i bedre behandling af demens, folkesygdomme, kræft og hjertekarsygdomme. Ældres tandpleje skal forbedres, og der skal være bedre støtte til fysioterapi og geriatrisk behandling. Dansk Folkeparti vil sikre lægedækning i hele landet og styrke forskningen i alternative behandlingsformer. Etisk fastholder partiet en konservativ linje med uændret abortgrænse, krav om aktivt samtykke til organdonation og nej til kønsskiftebehandling af unge under 18 år

Ercan Onaran blev idømt livstid for at have planlagt flere målrettede drabsforsøg på Bandidos‑medlemmer som led i NNV’s bandeopgør, hvor han sammen med sin bror stod centralt i en række konkrete forberedelser til skud- og bombeangreb. Sagen – en af de mest omfattende i nyere tid – blev af retten vurderet som et alvorligt og organiseret forsøg på at eliminere rivaler, og dommen blev set som et markant signal i kampen mod bandekriminalitet. Dansk Folkeparti har i den forbindelse gentaget deres faste linje: at bandemedlemmer med udenlandsk baggrund skal kunne udvises konsekvent og hurtigt, også ved grove forbrydelser begået af personer med dobbelt statsborgerskab, og at Danmark skal have langt hårdere værktøjer til at fjerne kriminelle udlændinge permanent fra landet.

Der var usædvanligt trængsel ved byens tankstation, da formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, lagde vejen forbi Sandager for at sælge benzin til kun 9,50 kroner literen. Aktionen er en del af partiets landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de høje brændstofafgifter.

Allerede en halv time før Messerschmidt ankom, begyndte bilister at danne kø. Mange lokale havde hørt om arrangementet via sociale medier og ønskede både at spare penge og møde DF-formanden.

“Vi vil vise danskerne, hvordan brændstofpriserne kunne se ud, hvis afgifterne blev sænket,” sagde Messerschmidt under besøget. Han brugte anledningen til at tale med vælgere, uddele flyers og forklare partiets forslag om lavere energi- og brændstofafgifter.

Flere lokale tog positivt imod initiativet. “Det er da rart, at nogen gør noget konkret,” lød det fra en bilist, der havde ventet i kø i næsten 20 minutter.

Uanset holdning skabte besøget stor aktivitet i den Dansk Folkeparti betalte differencen mellem den nedsatte pris og den normale benzinpris.

Arrangementet i Sandager er ét af flere lignende stop rundt om i landet, hvor DF forsøger at skabe synlighed og sætte brændstofpriserne på dagsordenen i den igangværende valgperiode

Dansk Folkeparti reagerer generelt meget skarpt på sager, hvor borgernes tryghed og beredskab svigter, og TV 2’s afsløring af ambulancefusk i Nordjylland er ingen undtagelse. Partiet har i flere år kritiseret regionerne for dårlig styring af sundhedsvæsenet, og sagen om “spøgelsesambulancer”.

DF mener, at borgerne – særligt i land- og yderområder – igen står tilbage som tabere, når ambulancer på papiret er til stede, men i virkeligheden befinder sig langt væk.

Partiet ser sagen som et alvorligt svigt, der ikke kan bortforklares som “sjusk”.

DF har tidligere foreslået, at ambulancedriften skal tages op til revision og eventuelt udliciteres igen, netop fordi regionerne efter deres mening ikke formår at sikre et stabilt og troværdigt beredskab.

Samtidig fremhæver DF, at der bør være faste krav om fysisk bemanding af ambulancebaser, så borgerne kan stole på, at hjælpen faktisk er tæt på – ikke kun i et computersystem. Partiet mener, at yderområderne bliver nedprioriteret, og at sagen fra Løkken viser, at der er behov for langt strammere kontrol, gennemsigtighed og politisk indgriben.

DF derfor bruge sagen som endnu et eksempel på, at regionerne ikke leverer den tryghed, borgerne har krav på. De vil presse på for konsekvenser, mere kontrol og en mere robust organisering af ambulancetjenesten, så lignende svigt ikke kan gentage sig.

Der bliver igen lovet stramninger og handling på udlændingeområdet. Men virkeligheden er, at en række personer, som er dømt for alvorlige forbrydelser, fortsat opholder sig i Danmark, selv efter at deres sager for længst burde være afsluttet.

Vi har set eksempler på personer dømt for grove overgreb mod børn, som stadig ikke er sendt ud af landet. Vi har set udenlandske statsborgere, der har begået voldelige angreb mod danske soldater, fortsætte med at opholde sig her. Vi har set sager om organiseret kriminalitet, hvor gerningsmændene – trods domme og udvisningskendelser – stadig befinder sig i Danmark.

Når sådanne sager bliver ved med at hobe sig op, er det svært at tale om en udlændingepolitik, der fungerer i praksis. Det skaber utryghed, og det underminerer tilliden til, at der bliver handlet konsekvent og effektivt.

Der bliver talt meget om stramninger. Men det, der efterlyses, er reel handling – ikke flere løfter, der aldrig bliver til noget.

Dansk Folkeparti og F‑35: Et kampflykøb i national suverænitets navn

Da Danmark i 2016 traf beslutningen om at udskifte de aldrende F‑16‑fly med det amerikanske femtegenerationskampfly F‑35, var det en af de mest markante forsvarspolitiske beslutninger i nyere tid. Blandt de partier, der stod bag aftalen, var Dansk Folkeparti, som siden har fastholdt en klar og konsekvent støtte til både anskaffelsen og den efterfølgende udvidelse af flyflåden. For DF er F‑35 ikke blot et teknologisk løft, men et symbol på Danmarks vilje til at forsvare sig selv i en stadig mere usikker verden.

 

DF’s støtte til F‑35 udspringer af partiets grundlæggende syn på dansk sikkerhedspolitik: Danmark skal være i stand til at forsvare sit eget territorium, leve op til sine NATO‑forpligtelser og samtidig sende et tydeligt signal om, at landet ikke tager let på trusler mod national suverænitet. I den optik er F‑35 et naturligt valg. Flyet repræsenterer en kapacitet, der kan operere i moderne trusselsmiljøer, hvor stealth, avancerede sensorer og netværksbaseret krigsførelse er afgørende.

Da den oprindelige beslutning om at købe 27 F‑35 blev truffet, var DF blandt de partier, der uden tøven bakkede op. Partiet så investeringen som nødvendig, selvom prisen var høj. I DF’s optik er det dyrere at stå uden et troværdigt forsvar end at betale for et moderne kampfly. Den holdning blev yderligere cementeret i 2025, da Danmark besluttede at udvide flåden med yderligere 16 fly. Også her var DF en del af forligskredsen og støttede udvidelsen, som bringer det samlede antal danske F‑35 op på 43.

For DF handler F‑35‑købet ikke kun om militær kapacitet, men også om politisk signalværdi. Partiet har i årevis argumenteret for, at Danmark skal opruste markant, og at forsvaret i mange år har været underfinansieret. F‑35‑programmet passer derfor ind i en bredere fortælling om at genetablere et robust og handlekraftigt dansk forsvar. I modsætning til nogle partier, der har udtrykt bekymring for støjgener, driftsomkostninger eller afhængighed af amerikansk teknologi, har DF valgt en mere pragmatisk linje: sikkerhed først, detaljer bagefter.

Samtidig ser DF F‑35 som en investering, der rækker langt ud over kampflyene selv. Flyene er en central del af Danmarks rolle i NATO, og de giver landet mulighed for at deltage i avancerede operationer sammen med allierede. For DF er det vigtigt, at Danmark ikke blot er en passiv deltager i alliancen, men en aktiv og troværdig partner. F‑35 styrker den position.

I dag står DF derfor som et af de mest entydigt positive partier, når det gælder F‑35‑købet. Partiet har støttet både beslutningen, udvidelsen og den generelle oprustningslinje, som flyene er en del af.

Dansk Folkeparti har i debatten om de såkaldte usynlige p‑afgifter markeret sig som et parti, der ønsker en langt stærkere beskyttelse af bilisterne.

Partiet ser de eftersendte afgifter som et udtryk for en praksis, hvor private parkeringsselskaber får for vide rammer og i nogle tilfælde handler på måder, der opleves som urimelige eller uigennemsigtige for almindelige borgere.

DF bakker derfor op om Transportministeriets linje om, at afgifter skal placeres fysisk på bilen, så bilister har mulighed for at dokumentere forholdene på stedet. Partiet argumenterer for, at retssikkerheden svækkes, når afgifter udsendes på baggrund af kameraovervågning uden direkte kontakt til bilisten, og DF har generelt efterlyst strammere regulering af private p‑selskaber for at forhindre misbrug og sikre mere fair vilkår i parkeringskontrollen.