Dansk Folkeparti lægger vægt på, at rent drikkevand skal sikres uden de brede forbud og store arealindgreb, som andre partier foreslår. Et generelt sprøjteforbud er ikke løsningen. Begrundelsen er, at brede forbud rammer landbruget unødigt hårdt og ikke tager højde for lokale forskelle i jordbund, risiko og drift.
I stedet ønsker DF mere målrettede indsatser, hvor kommuner, vandværker og lodsejere finder lokale løsninger, der både beskytter grundvandet og tager hensyn til landbrugets økonomi. DF fremhæver også, at rent drikkevand er en del af Danmarks identitet, og at naturen skal beskyttes mod forurening, men uden at der indføres nye byrder, som kan skade arbejdspladser og fødevareproduktion.
I den bredere faglige og politiske debat peger mange aktører på tre hovedveje til at sikre rent drikkevand i Danmark.
Den første handler om at beskytte de områder, hvor grundvandet dannes. Da Danmark næsten udelukkende drikker ubehandlet grundvand, er det afgørende at friholde de mest sårbare områder for forurening. Det kan ske gennem opkøb eller omlægning af arealer, naturbaserede løsninger som grundvandsparker og en mere konsekvent beskyttelse af de vigtigste kildepladser.
Den anden hovedvej er at reducere selve forureningen fra landbrug, industri og nye kemiske stoffer. Her spiller pesticider, nitrat og PFAS en central rolle, og flere partier og eksperter peger på, at mindre brug af sprøjtemidler i de mest følsomme områder er nødvendigt for at undgå, at flere boringer må lukkes.
Den tredje hovedvej er en styrket offentlig indsats, hvor overvågningen af grundvandet udbygges, reglerne for beskyttelse bliver tydeligere, og der afsættes flere midler til både forebyggelse og oprydning. Miljøministeriet har allerede afsat betydelige midler til investeringer i renere drikkevand, fordi fund af pesticider og andre stoffer er stigende i strategisk vigtige områder .