Når Lars Løkke Rasmussen begynder at udtale sig om rygning på en måde, der får fakta til at pakke kufferten og forlade rygeområdet, så bliver man næsten helt rolig ved tanken om en tidligere pensionsalder for selv sundhedsministre!
For det er jo ikke bare forkert – det er direkte imponerende, hvor langt man kan komme væk fra virkeligheden, når man ellers har haft nøglerne til hele sundhedsområdet. Man skulle tro, at en tidligere sundhedsminister havde en vis grundforståelse for, hvad der er fakta, og hvad der er… lad os kalde det kreativ fortolkning. Men nej. Det er som at se en tidligere kok insistere på, at man sagtens kan lave bearnaise af opvaskemiddel, “for det skummer jo fint”. Det er ikke bare forkert. Det er dumt. Og det er bekymrende, når det kommer fra én, der burde vide bedre.
Når den slags logik bliver brugt som politisk argumentation, så begynder man at frygte, hvad det næste bliver. Måske skal vi til at spise havregryn med håndsprit, fordi “det renser godt ud”. Eller børste tænder i sæbe, fordi “det virkede for nogen engang i 60’erne”. På det niveau bliver en tidlig pensionsalder næsten en humanitær indsats – ikke for borgerne, men for politikerne selv.

