Ulandsbistand

Mens danskerne kæmper med priserne for at få hverdagen til at hænge sammen, udbetaler Mette Frederiksens regering milliarder i ulandsbistand til lande, der hader os.

Mange af dem er endda dybt autoritære terrorstater.

Alene i 2025 har Danmark udbetalt:

🇵🇸 409 millioner til Palæstina.

🇸🇾 322 millioner til Syrien.

🇸🇴 286 millioner til Somalia.

🇦🇫 285 millioner til Afghanistan.

🇧🇩 106 millioner til Bangladesh.

🇮🇶 91 millioner til Irak.

🇵🇰 51 millioner til Pakistan

🇹🇷 30 millioner til Tyrkiet.

🇨🇳 10 millioner til Kina.

Hvorfor er der altid råd til ulandschecks, men kun råd til danskerne, når Socialdemokratiet er fem minutter i valgkamp?

Sandheden er, at vi SAGTENS kan sænke priserne på fødevarer, benzin og diesel.

Men det kræver, at vi prioriterer danskernes økonomi OVER udenlandske pengeoverførsler.

 

Dansk sundhedsvæsen

Dansk Folkeparti ønsker et sundhedsvæsen, der fungerer effektivt og er tilgængeligt for alle – uanset hvor man bor. Der skal være nok SOSU’er, sygeplejersker og læger, og derfor vil partiet styrke rekruttering, arbejdsmiljø og videreuddannelse. Ventelisterne skal ned, patientrettighederne styrkes, og private tilbud skal bruges som supplement, når det er nødvendigt. Forebyggelse skal fylde mere, og der skal investeres i bedre behandling af demens, folkesygdomme, kræft og hjertekarsygdomme. Ældres tandpleje skal forbedres, og der skal være bedre støtte til fysioterapi og geriatrisk behandling. Dansk Folkeparti vil sikre lægedækning i hele landet og styrke forskningen i alternative behandlingsformer. Etisk fastholder partiet en konservativ linje med uændret abortgrænse, krav om aktivt samtykke til organdonation og nej til kønsskiftebehandling af unge under 18 år

Dumt!

Når Lars Løkke Rasmussen begynder at udtale sig om rygning på en måde, der får fakta til at pakke kufferten og forlade rygeområdet, så bliver man næsten helt rolig ved tanken om en tidligere pensionsalder for selv sundhedsministre!

For det er jo ikke bare forkert – det er direkte imponerende, hvor langt man kan komme væk fra virkeligheden, når man ellers har haft nøglerne til hele sundhedsområdet. Man skulle tro, at en tidligere sundhedsminister havde en vis grundforståelse for, hvad der er fakta, og hvad der er… lad os kalde det kreativ fortolkning. Men nej. Det er som at se en tidligere kok insistere på, at man sagtens kan lave bearnaise af opvaskemiddel, “for det skummer jo fint”. Det er ikke bare forkert. Det er dumt. Og det er bekymrende, når det kommer fra én, der burde vide bedre.

Når den slags logik bliver brugt som politisk argumentation, så begynder man at frygte, hvad det næste bliver. Måske skal vi til at spise havregryn med håndsprit, fordi “det renser godt ud”. Eller børste tænder i sæbe, fordi “det virkede for nogen engang i 60’erne”. På det niveau bliver en tidlig pensionsalder næsten en humanitær indsats – ikke for borgerne, men for politikerne selv.

Uløkke ryger på halen

Tidligere sundhedsminister mangler grundlæggende viden, når han i et interview giver indtryk af, at nogle cigaretter skulle være lettere at stoppe med end andre.

Lars Løkke Rasmussen (M) har med sine udtalelser skabt en debat, der hurtigt er blevet til en kritik af hans forståelse for helt basale sundhedsfakta. Ifølge sundhedseksperter findes der ingen cigarettyper, der er mindre afhængighedsskabende end andre, og alle former for tobak indeholder stoffer, der gør det svært at stoppe.

Derfor vækker det særlig opsigt, at netop en tidligere sundhedsminister formidler en forestilling, der ikke har nogen faglig forankring. Kritikken går på, at hans udtalelser risikerer at normalisere rygning og skabe tvivl om veldokumenteret viden, som sundhedsmyndigheder og organisationer har brugt årtier på at formidle.

Når en toppolitiker fremstiller rygning som noget, der kan gradbøjes i skadelighed, underminerer det det oplysningsarbejde, der skal beskytte især unge mod at begynde at ryge, og det stiller det helt oplagte spørgsmål.

Hvordan kan en tidligere sundhedsminister være så afsporet i grundlæggende viden inden for hans tidligere område?

Ordbogen.com

Ni Gazelle‑priser i træk er så usædvanligt og en imponerende bedrift. For Ordbogen.com blev de ni statuetter et symbol på en virksomhed, der ikke bare voksede – men som gjorde det med en vedholdenhed, der minder om de stejle stigninger i La Marmotte, som Peter Revsbech har forceret på sin cykel.

For ham er der en klar parallel fra bjergene i Alperne og kampen mod amerikanske tech‑giganter som kræver udholdenhed, strategi og en urokkelig tro på, at man kan nå toppen.

Under Peters ledelse har Ordbogen.com udviklet sig fra en lokal idé i Odense til en central aktør i dansk tech‑industri. Virksomheden viser, at Danmark ikke behøver nøjes med at importere sprogteknologi – de skaber den selv, på egne præmisser, med egne værdier.

Som kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti besøgte jeg virksomheden for netop at få indsigt i de udfordringer og muligheder, der præger dansk tech i dag.

Mødet gjorde det tydeligt, at virksomheder som Ordbogen.com ikke bare skaber arbejdspladser.

De er med til at definere Danmarks digitale selvstændighed. Deres erfaringer er afgørende, når vi politisk skal sikre, at danske tech‑virksomheder kan konkurrere globalt, udvikle sig lokalt og fortsat være en drivkraft i vores industri.

Ordbogen er ikke blot en sproglig platform – den er også en teknologisk frontløber, hvor der aktivt vibe kodes og udvikles AI‑teknologi i tæt samarbejde med danske universiteter. Her arbejdes der helt ude på kanten af, hvad der er muligt, og Peter og hans virksomhed spiller en central rolle i at placere Danmark forrest i den nye AI‑tid.

Med en kombination af dyb faglighed, mod til at eksperimentere og et stærkt netværk af forskningspartnere er Ordbogen med til at forme fremtidens digitale løsninger og sikre, at Danmark ikke blot følger udviklingen, men er med til at drive den.

Færre etniske danskere

Danmark oplever i disse år et markant fald i fødselstallene, hvor antallet af nyfødte ligger under det niveau, der skal til for at opretholde befolkningen på længere sigt. 

Morten Messerschmidt er meget bekymret for, at danskerne kan komme i mindretal i Danmark.

For at vende udviklingen ønsker Dansk Folkeparti at gøre det mere attraktivt for familier at få flere børn gennem målrettet økonomisk støtte. Partiet foreslår et betydeligt skattefradrag på 2.500 kroner pr. barn pr. måned pr. forælder, som gælder fra barn nummer tre. Det betyder, at en familie med to forældre og tre børn kan opnå et samlet fradrag på 60.000 kroner om året pr. barn, svarende til 180.000 kroner årligt.

Ordningen er målrettet familier, hvor begge forældre er i arbejde, og hvor forældrene har dansk statsborgerskab. Ifølge DF skal denne økonomiske håndsrækning både styrke børnefamiliernes økonomi og bidrage til at sikre børnetallet stiger

Bus sikkerhed

Dansk Folkeparti har i mange år haft en klar linje på handicap- og specialtransportområdet: sårbare børn og voksne skal mødes med tryghed, stabilitet og ordentlighed, og kvalitet må aldrig presses i bund af udbud, hvor laveste pris trumfer alt andet. DF har gentagne gange kritiseret flextrafikken for at skabe utrygge forhold, og partiet har understreget, at borgere med handicap har krav på en værdig og forudsigelig hverdag. Netop derfor rammer de oplevelser, som forældre i Faaborg-Midtfyn beskriver – børn der bliver kørt for sent, kørt forkert, udsat for farlig kørsel og møder nye chauffører hver dag – direkte ned i et område, hvor DF mener, at systemet svigter. Når forældre fortæller, at “vi kan hverken regne med tidspunkterne for afhentning eller aflevering” og at “hendes hjælpemidler ikke kan være i bilen”, viser det et brud på de principper om tryghed og ansvarlighed, som DF ønsker at styrke. Som folketingskandidat, der selv har haft disse udfordringer tæt inde på livet, vil Niels Bolding derfor arbejde for at udfordre og sikre, at specialtransporten igen bliver et område, hvor børn og familier kan føle sig trygge.

Bandekriminalitet

Ercan Onaran blev idømt livstid for at have planlagt flere målrettede drabsforsøg på Bandidos‑medlemmer som led i NNV’s bandeopgør, hvor han sammen med sin bror stod centralt i en række konkrete forberedelser til skud- og bombeangreb. Sagen – en af de mest omfattende i nyere tid – blev af retten vurderet som et alvorligt og organiseret forsøg på at eliminere rivaler, og dommen blev set som et markant signal i kampen mod bandekriminalitet. Dansk Folkeparti har i den forbindelse gentaget deres faste linje: at bandemedlemmer med udenlandsk baggrund skal kunne udvises konsekvent og hurtigt, også ved grove forbrydelser begået af personer med dobbelt statsborgerskab, og at Danmark skal have langt hårdere værktøjer til at fjerne kriminelle udlændinge permanent fra landet.

SoMe katastrofen

Valgkampen kører ofte i tju-bang-tempo. Budskaber skal være korte, skarpe og helst kunne presses ind mellem to scrolls på en skærm. Det skaber en politisk kultur, hvor tempoet er højt, men eftertanken lav. Hvor vi taler mere, end vi lytter. Og hvor vælgerne bliver mødt af et konstant bombardement af små, hurtige budskaber, der mere bedøver end oplyser.

Jeg tror ikke, det er sådan, vi styrker demokratiet.

Derfor vælger jeg en anden vej.

I dag stod jeg til billig benzin i Sandager. Ikke for at levere endnu et hurtigt budskab, men for at høre, hvad folk faktisk går og tænker på. Jeg fik historier, bekymringer, erfaringer og gode grin. Jeg fik spørgsmål, der ikke kan besvares med et slogan. Og jeg fik indblik i hverdagsliv, som ingen algoritme kan fange.

Det er kvaliteten ved at være fysisk til stede: Samtalen får lov at folde sig ud. Mennesker bliver mere end datapunkter. Og politik bliver mere end kommunikation – det bliver relation.

For mig er det netop dér, demokratiet lever.

Ikke i konstante SoMe‑udmeldinger, der forsøger at fange opmærksomhed i et splitsekund, men i de samtaler hvor vi faktisk lytter til hinanden. Hvor vi giver plads. Hvor vi ikke bedøver folk med støj, men inviterer dem ind i dialog.

SoMe gør journalister dovne og dårlige. De søger den seneste politikker, som har postet noget rablende vanvittigt som at børste tænder i sæbe.

Demokrati er ikke søgen efter Frankenstein monstre på SoMe.

Demokrati er tid, nærvær og ører der er åbne og ikke mindst substans og reflektion.

Brændstofpriser

Der var usædvanligt trængsel ved byens tankstation, da formanden for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, lagde vejen forbi Sandager for at sælge benzin til kun 9,50 kroner literen. Aktionen er en del af partiets landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på de høje brændstofafgifter.

Allerede en halv time før Messerschmidt ankom, begyndte bilister at danne kø. Mange lokale havde hørt om arrangementet via sociale medier og ønskede både at spare penge og møde DF-formanden.

“Vi vil vise danskerne, hvordan brændstofpriserne kunne se ud, hvis afgifterne blev sænket,” sagde Messerschmidt under besøget. Han brugte anledningen til at tale med vælgere, uddele flyers og forklare partiets forslag om lavere energi- og brændstofafgifter.

Flere lokale tog positivt imod initiativet. “Det er da rart, at nogen gør noget konkret,” lød det fra en bilist, der havde ventet i kø i næsten 20 minutter.

Uanset holdning skabte besøget stor aktivitet i den Dansk Folkeparti betalte differencen mellem den nedsatte pris og den normale benzinpris.

Arrangementet i Sandager er ét af flere lignende stop rundt om i landet, hvor DF forsøger at skabe synlighed og sætte brændstofpriserne på dagsordenen i den igangværende valgperiode